Introduktionsvideo til frimærke indsamling

Følg os på facebook

Brugte frimærker – Send dem til Frimærke Indsamlingen

Brugte frimærker uden værdi for dig, kan hjælpe os.

Send dine brugte danske frimærker til Frimærke Indsamlingen – så sørger vi for, at de omsættes til penge, der støtter velgørende organisationer. Når posten har afleveret brevet i din postkasse, har frimærket ikke længere nogen værdi. Det ryger formentlig direkte ud sammen med papiraffaldet og ender som en brøkdel af en æggebakke. Eller måske ryger det med køkkenaffaldet til forbrænding – og hvor meget energi tror du, der er i sådan en lille lap papir?

Brugte frimærker er ikke værdiløse for os

Men for samlere rundt omkring i verden, har selv ganske almindelige frimærker en værdi, og derfor bør de indsamles så de kan blive omsat til penge. Pengene bruger vi til at støtte en række af velgørende organisationer, der bekæmper sygdom, nød og udryddelse af truede dyr. Hver gang du modtager et brev, så klipper du blot frimærket af og gemmer det. Når du har samlet en god portion, sender du dem af sted med posten til Frimærke Indsamlingen i Odder. Så kommer køkkenvægten frem, så vi kan udregne hvor mange penge der er for i kuverten, som vi derefter donerer videre til en af de velgørenheds organdonationer vi støtter, og som du frit kan vælge mellem, hvilken en du gerne vil støtte. Vi klipper desuden også det frimærke af, som du har brugt som frankeringen på brevet til os – hvert eneste indsamlede mærke tæller nemlig. Begynd din egen frimærkeindsamling allerede i dag ved at skrive vores adresse på en konvolut og putte dagens høst i kuverten, send den af sted når der er en god portion. Adressen er:

Frimærke Indsamlingen

Solvangsalle 4
8300 Odder
Fortæl også dine venner og kolleger om os – jo flere mærker, vi samler ind, des mere kan vi hjælpe andre, der har brug for hjælp. Hvis du vil følge indsamlingerne på Betternow, kan du her se vi indsætter beløb løbende som vi modtager frimærkerne. Hvis du undrer dig over at nogle portioner giver et større beløb end andre, selvom mængden synes at være den samme, kan det skyldes, at frimærker der er ældre end 5 år, eller udenlandske mærker, har en så ringe værdi, at de kun bidrager ganske lidt til den samlede indsamling. Derfor kan beløbene der doneres variere, afhængigt af hvilken type mærker der modtages.