Kræft er en forfærdelig og dødbringende sygdom, som naturligt nok, hvad bekæmpelsen af sygdommen angår, er omgærdet af både optimistiske opfattelser og de mere pessimistiske, hvor det på det seneste er blevet sagt, at kræftens gåde aldrig lader sig løse! Det ene øjeblik hører man om at en universel vaccine endeligt er blevet fundet og fra alternativmedicinens verden kan man høre toner om ionterapien, der helbreder lymfekræft. Det andet øjeblik siges det, at det endeligt er begyndt at gå op for folk, at kræft aldrig kan udryddes. Kræft er en udviklingsproces, og vi er en del af udviklingen på godt og ondt. Målet må imidlertid være, at vi kan gøre kræft til en kronisk sygdom, med mindst mulig lidelse – en sygdom, vi dør med og ikke af’.

Rigtigt er det naturligvis, at kræften ikke bare er en sygdom, som kan afgrænses og diagnosticeres relativt let. Selvom kræftcellerne kan have mange fællestræk, er kræft ikke én eneste sygdom. Det er egentligt noget vrøvl at tale om kræftens gåde. Der er ikke tale om én gåde, det er mange gåder, der i virkeligheden tales om indser man nu i forskerkredse. Man har antaget, at finder man en kræftsvulst, så kan vi udrydde den, og så er man helbredt. Men vi må huske på, at der findes gemte kræftceller rundt omkring i kroppen. Kræften kan have bredt sig til nye områder, og det er spredningen, metastasen, som er den store dræber.

At snakke om ’kræft’ skulle angiveligt omtrent være det samme som at bede en astronom fortælle om, hvad der sker i universet, ’for enden af universet’ og hvad der var før ’the big bang’. Det er ifølge kræftforskerne umuligt at svare simpelt på – hvis det da er det, man vil? Hvis forskerne har forstået noget de sidste ti år skulle det være, at der findes næsten lige så mange kræfttyper, som der findes patienter (!). Her spøger naturligvis det kommercielle aspekt forbundet med medicinalindustrien som sponsor for forskere, og forskerne som har en interesse i at få så mange og så høje bevillinger som muligt. Spørgsmålet er om der i den sammenhæng er tale om en unødig komplicering, der er i forskernes interesse, fordi det øger presset på at få bevillinger, eller det er medicinalindustriens interesser i at sælge så meget medicin som muligt der styrer dette – eller om der ligefrem er fælles interesser her?

Kræftens gåde

Hvis man ser på videnskab på samme måde som kræften, er det et problem, for patienterne, der har interesse i en hurtig og effektiv helbredelse. Videnskaben selv er en proces, hvor der udvikles viden. Den endelige konklusion på noget som helst findes ikke, fordi ny erkendelse hele tiden flytter grænsen for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. En gang var det den højeste viden på denne jord, at man ved hjælp af igler og blodtapning kunne helbrede patienter, det trækker man på smilebåndet af i dag, nu man ved bedre. En gang troede man jorden var flad, indtil man efter forskellige inkvisitioner og afbrænding af kættere måtte erkende at jorden var rund. Videnskaben når aldrig den endelige viden, og det må også gælde for kræftsygdomme uanset hvor mangfoldige og komplicerede de er? Hvis det da er så kompliceret som det angiveligt skulle være?