I dag i postkassen lå hele tre store fyldte kuverter, med den skøn blanding af frimærker. Nogle af ældre dato, andre af nyere dato. Det var en flot blanding, medfølgende et dejligt brev fra den glade giver :

Hej

Da jeg i 1963 blev gift med min mand, han samlede på frimærker. Det var sådan noget med at tælle takker. Det kunne jeg jo ikke se var noget særligt spændende, men han lært mig dog, at frimærker er andet end porto på et brev. Som den søde hustru, begyndte jeg så at klippe frimærkerne af vores post, samt samle lidt ind hos venner og bekendte.

Årene gik med hus – have – børn – arbejde – så en dag spurgte jeg min mand, om jeg ikke skulle stoppe med at klippe frimærker fra, NEJ, det synes han ikke, for når han bliver pensioneret, så fik han tid.

Men – men – ” det er altid senere end man tror”

Så i hans ånd er jeg glad for at donere ”vores” frimærker afklip – så gør de måske alligevel lidt gavn.

Med venlig hilsen

Joan

Vi siger tak for donationen, 2 beløb er sat ind til WWF samt Hjerteforeningen, da der ikke var skrevet noget bestemt organisation, så går beløbet til dem hvis tur det nu er.